EU’s ophavsretsreform: Brug for eller afslutningen af ​​det gratis internet?

Hoved: Hr. Fricke, copyright-linjen ser ud til kun at have talsmænd eller bitre modstandere. Hvorfor er debatten så varm?

Michael Fricke: Som så ofte handler det om økonomiske interesser. Platformoperatørerne frygter betydelige ekstraomkostninger. Oprinderne, der ofte løber tør for penge på nettet, forventer nye indtægtskilder. Og så er der stadig forsvarere af det angiveligt gratis internet, der afviser enhver regulering. Men ideologi spiller snarere en rolle her.

BEGRUNDELSE: Hvorfor er artikel 13 især så kontroversiel?

Fricke: Dette handler om forsøget på at tage store platforme ind i forpligtelsen til at forhindre krænkelse af ophavsret. Hvis du vil opnå en rimelig balance mellem interesser, er den juridiske implementering ikke let. Især ikke, hvis – som her – fra alle sider drives massiv lobbyvirksomhed. Desværre afspejler den aktuelt diskuterede version af artikel 13 dette. Hun er næppe forståelig.

LEAD: Modstandere ser den nye politik som at bringe det gratis netværk og hele internetkulturen i fare, der er baseret på gratis deling og distribution af indhold. Hvordan bedømmer du det?

udstilling

Fricke: Jeg deler ikke frygt. Der er mange misforståelser her. Direktivet indeholder ikke bestemmelser om obligatorisk brug af såkaldte uploadfiltre. I sidste ende står de nationale lovgivere over for opgaven med at gennemføre direktivet på en måde, der tilfredsstiller alle interesser; det er svært, men ikke umuligt. Den gratis distribution af indhold på Internettet er alligevel en kimær. Internettet har aldrig været et lovløst rum. Der var og er distributionen af ​​ophavsretligt beskyttet indhold, som du ikke har nogen licens ulovlig for.

LEAD: Hvilke platforme er berørt, og hvordan er der undtagelser?

Fricke: Særligt berørte er store platforme som YouTube, Instagram eller Facebook. For startups, mindre platforme, ikke-kommercielle online encyklopæder som Wikipedia og uddannelses- og videnskabelige arkiver, finder artikel 13 ikke anvendelse. Visse indhold er også ekskluderet. Direktivet angiver eksplicit, at citater, parodier, karikaturer og andre ikke bør udgå. I sidste ende svarer dette også til nationale forskrifter, hvor lignende ting allerede gælder.

LED: Specielt med satiriske eller ironiske bidrag frygter modstandere faren for overlåsning.

Fricke: Frygten for overblokering synes jeg bare i satire ikke er berettiget. Dette skal naturligvis tages i betragtning, det er sket i direktivet, og også i national lov skal det overføres. Faktisk er det ikke udelukket, at selv med en løsning via indsamlingsselskaber vil satirisk behandling af deres engangskort ikke blive registreret.

Derefter skal det sikres, at satirisk indhold genkendes og ikke automatisk blokeres. Platformerne kunne gøre dette ved at indstille passende uploadfunktioner. På en anden side er det naturligvis altid, der kan argumenteres, når en gyldig satire er til stede, og når ikke. Det var indtil nu og vil ikke ændre sig.

LEAD: Du hævder, at uploadfiltre endda kunne fremme mangfoldigheden af ​​meninger. Hvordan det?

Fricke: Kritikere har overset det faktum, at implementeringen af ​​artikel 13 kan skabe retssikkerhed. For eksempel kan det tænkes, at licensering af indhold på platforme håndteres gennem indsamlingssamfund. Derefter skulle platforme betale disse faste beløb, og deres brugere vil have tilladelse til at uploade udenlandsk indhold uden at risikere at blive advaret. Dette ville sammenlignes med den tidligere juridiske situation og en gevinst i kommunikationsfriheden.

Michael Fricke portræt
(Billede: Michael Fricke)

FØRSTE: Ville den nye EU-lov om ophavsret nå målet om bedre at belønne kunstnere og kreative i fremtiden?

Fricke: Dette mål kan stadig nås gennem direktivet og dets gennemførelse. Der skulle nu ikke være yderligere forsinkelser.

LED: Hvilke andre måder findes for bedre at beskytte det kreative sind?

Fricke: Man kunne nemt holde sig til de store platforme som medskyldig. Så ville de ikke være anderledes end udgivere eller tv-stationer, som også skal være ansvarlig for alt det indhold, de spreder. Dette vil dog påvirke forretningsmodellen for platforme i kernen. En sådan løsning kan måske ikke virke uretfærdig, men er politisk ikke ønsket, og sandsynligvis også i bredden af ​​samfundet kan ikke forhandles.

FØRELSE: Hvad siger du om det åbne brev skrevet af 130 europæiske it-virksomheder til EU-parlamentet med advarsel om, at ophavsreformer ville skade den europæiske økonomi?

Fricke: Med de nuværende undtagelser bør der tages hensyn til denne frygt, som jeg ikke deler. Jeg er overrasket over, at forfatterne af brevet slet ikke siger, at nystartede virksomheder og små leverandører udelukkes fra direktivet. I øvrigt antager forfatterne af brevet tilsyneladende, at direktivet tvinger brugen af ​​uploadfiltre. Det er bare ikke tilfældet. Og den ovenfor beskrevne model for opfattelse ved at samle samfund undgår også ulige behandling af virksomheder i forskellige størrelser.

LED: Kan du glatte bølgerne med den nationale implementering, eller har du brug for et nyt udkast?

Fricke: Desværre er den aktuelt diskuterede tilstand for udkastet allerede så kompliceret, at du ikke skal foretage yderligere tilføjelser eller ændringer. Snarere vil en vis forenkling give mening. Det tager ikke et helt nyt design.

LEAD: Hvad ville være den gode nyhed for brugerne, kunstnerne og de store virksomheder?

Fricke: For brugerne: Hvis implementeringen lykkes, er retssikkerhed i brugen af ​​eksternt indhold. For kunstnerne: I det mindste noget vederlag for brugen af ​​deres værker af tredjepart i netværket. For de store virksomheder: retssikkerhed og bedre social accept af deres forretningsmodel.

BEGRUNDELSE: Og hvad er den dårlige ting?

Fricke: For brugerne: Usikkerhed om deres fremtidige muligheder, hvis implementeringen bliver for kompliceret. Og i det mindste i begyndelsen risikoen for, at de nye specifikationer fortolkes for deres regning. Der er ingen ulemper for kunstnerne for mig. For de store virksomheder ville det betyde mere økonomisk og administrativ omkostning.

LEAD: Hvilken bedre løsning ville passe til alle sider?

Fricke: Jeg foregiver ikke at være i stand til at formulere en bedre løsning, men jeg er for en forenkling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *